Billeddiagnose på PrivatHospitalet Danmark

 


Billedediagnose dækker over røntgen, MR og ultralyd og bruges til at stille en præcis diagnose som øger lægernes mulighed for at diagnosticere sygdomme på et tidligt stadie.


Røntgen

Som en naturlig del af forundersøgelsen ved ortopædkirurgiske lidelser skal lægen have adgang til røntgen optagelser af skaden.

Dette kan vi naturligvis også klare på PrivatHospitalet Danmarks røntgen-afdeling. Uden ventetid selvfølgelig.

Hvad er en røntgenundersøgelse?
En almindelig røntgenundersøgelse består ofte af flere enkeltoptagelser. Røntgenbilledet bliver dannet ved hjælp af røntgenstråler, der sendes gennem den del af kroppen, der skal undersøges.

Forskelligt væv tilbageholder forskellige mængder røntgenstråler, hvilket gør at f.eks. knogler fremstår som hvide skygger.

Metalgenstande giver forstyrrelser i billederne. Derfor bliver du bedt om at fjerne f. eks smykker, lynlåse og andre metalgenstande, hvis de dækker det område, du skal have undersøgt.

Er der risici ved at blive røntgenundersøgt?

Konventionel røntgenundersøgelse af f.eks knogler og brystkassen bruger en meget lille dosis af røntgenstråler.

Information:

Røntgen og MR Scanning

Ultralyd

Ultralydsscanning



Ultralydsscanning viser billeder via lydbølger som udsendes fra skanneren og kastes tilbage igen. Dermed returneres forskellige signaler i forhold til hvad de rammer.

De fleste møder ultralydsscanning i forbindelse med graviditeter, men det kan bruges til mange andre formål som f.eks. scanning af nyrer, mave, testikler, led og muskler.

Ultralydsscanning er helt ufarligt og gør ikke ondt. Der bruges ikke røntgenstråler som ved røntgen og CT scanning.

Eksempler på ultralydsscanninger:
Maveregionen: Lever, galdeveje, milt, bugspytkirtel, lymfeknuder, urinblære og nyrer
Lysken og testikler (hos mænd)
Skjoldbruskkirtlen
Spytkirtlen
Vener og bløddele
Muskler og led
De kvindelige kønsorganer: Livmoder, æggestokke og æggeleder. Denne undersøgelse varetages af en gynækolog.

Kontakt

PrivatHospitalet Danmark
Jægersborg Allé 14
2920 Charlottenlund
Telefon: 3964 1949

Email:
info@phdanmark.dk