Kardiologi

Generelt

Forekomsten af hjerte-/karsygdomme er fortsat stigende, selvom man i samfundet har øget fokus på "sund levevis" som kost, livsstil, arbejds- og stressmiljø. Længere levealder øger risikoen, for at flere personer bliver ramt af hjerte-/kar sygdomme, og bedre behandlingsmuligheder medfører, at flere patienter lever længere trods deres hjerte-/karsygdom. Forebyggelse, opsporing og regelmæssige check af hjerte og kredsløb er derfor af stor betydning for forløb og prognose.

Hjerteklinikken tilbyder diagnostik og behandling af medicinske hjerte-/karsygdomme, samt screening, helbredscheck og risikovurdering ved hjerte og karsygdomme og blodtryksforhøjelse herunder også kolesterolvurdering.

 

Hjerteklinikken
Hjerteklinikken drives af dr. med. Flemming Pedersen, speciallæge i medicinsk hjertesygdomme (kardiologi).

Mere information om Dr. Med. Flemming Pedersen kommer.

 

Konsultationen drives fra selvstændige lokaler på adressen:

Jærgersborg Allé 14, 1. sal, tv.
2920 Charlottenlund

 

Vores kardiolog

 

Flemming Pedersen

Flemming Pedersen er speciallæge i kardiologi (1992) og intern medicin (1993). Har stor erfaring inden for det kardiologiske område efter ansættelser og uddannelse ved bl.a. Rigshospitalet og Gentofte Hospital.  Han har siden 1993 været overlæge på Hillerød Hospital heraf i en række år som administrerende overlæge med ansvar for ledelse og faglig udvikling.


Flemming Pedersen har en omfattende videnskabelig aktivitet specielt inden for udredning og behandling af patienter med iskæmisk hjertesygdom (forkalkning i kranspulsårerne) og forhøjet blodtryk. Desuden medvirket i kvalitetssikringsarbejdet  omkring behandling af akutte hjertesygdomme. Har desuden som interesseområde forebyggelse af hjertesygdomme og er i denne sammenhæng aktiv som foredragsholder såvel lægefagligt som i relation til patienter.  Endvidere har Flemming Pedersen medvirket i udarbejdelsen af en række kliniske vejledninger bl.a. inden for Dansk Cardiologisk Selskab. 
 

Tidsbestilling

PrivatHospitalet Danmark: 39 64 19 49 ml. 8.30 og 19.00

Sædvanligvis kort ventetid - mindre end en uge for akutte/subakutte tilstande og en-to uger for ikke hastende tilstande. 

 

Henvendelse vil typisk være:

- Angina pectoris (hjertekrampe/brystsmerter udløst fra hjertet eller mistanke herom)
- Åndenød og ødemtendens
- Uro i brystet eller tendens til hjertebanken ( mistanke om rytmeforstyrrelser)
- Blodtrykskontrol og behandling af forhøjet blodtryk
- Helbredscheck vedrørende hjerte og kredsløb også ved familær disposition herfor.
- Udfærdigelse af speciallægeattester med fokus på hjerte og kredsløb
- Second opinion hos patienter med kendt hjerte-/kar sygdom vedr. kontrol og behandling.

NB: Ingen overenskomst med den offentlige sygesikring

 

 

Behandlinger og priser

Kardiologi: 

 Pris i DKK

Første konsultation

        1.600

Efterfølgende konsultation

           800

Følgende konsultationer i uafsluttet forløb

           500

Elektrokardiogram (EKG)

           500

Arbejds-EKG (arbejdstest)

        1.600

Ekkokardiografi

        1.600

R-Test vedr. rytmeforstyrrelser i hjertet

        1.500

Lungefunktionsprøve, peak flow

           250

Telefonkonsultation

300

Diagnoser, journaler og lignende oversættes til fremmedsprog mod betaling.

Alle eksterne undersøgelser faktureres separat.

 

Er du medlem af Sygeforsikringen "danmark", gruppe 1, 2 eller 5 (med operationsdækning), kan du få tilskud i henhold til gældende regler. Da "danmark"s tilskud afhænger af hvilken operation, der er tale om, vil vi anbefale, at du selv kontakter "danmark" inden behandlingens start. 

 

PrivatHospitalet Danmark a/s
Jægersborg Allé 14
2920 Charlottenlund
Tlf.: 39 64 19 49

 

Ret til ændringer og fejl forbeholdes

Flemming Pedersen

Kardiolog

 

 

 

Tryk på Petra for en brochure om

Elektrokardiografi (cykeltest)

 

 

Ultralydsundersøgelse af hjertet

 

 

R-test