PHD søger erfaren og engageret reumatolog

PrivatHospitalet Danmark ersättning 

Vi søger en erfaren og engageret reumatolog som vil være med til at sætte sit præg på PrivatHospitalet Danmark. Et effektivt og velfungerende hospital med gode forhold for læger og bredt tværfagligt samarbejde. Tæt samarbejde, kort kommandovej og engagement er i højsædet. Vi er et moderne hospital med mange specialer, mange speciallæger, opdateret udstyr, og et stort antal patienter som har behov for din ekspertise.


Vores fokus er på patienterne og vi yder en høj og professionel service. Du får opbakning fra et velfungerende team af lægesekretærer og sygeplejersker, alle med lang erfaring inden for hver deres område, hvor alle bidrager til at sikre gode patientforløb og tilfredse patienter. Vores mange specialer giver mulighed for et godt og tæt tværfagligt samarbejde, som resulterer i en hurtig og korrekt udredning og behandling af vore patienter. 

Hos os vil du opleve en ligefrem tone og god stemning. Vores ledelse er tæt på, reagerer hurtigt og effektivt på udfordringer, og du kan derfor koncentrere dig om dit faglige arbejde.

Vi anvender elektronisk patientjournal, og til din hjælp får du en lægesekretær, som skriver dine diktater ind i Novax efter du har dikteret i MIRSK.

Hospitalet er beliggende i pæne omgivelser i hjertet af Charlottenlund.

 

Vi forventer at du

  • Er uddannet speciallæge i reumatologi med bred erfaring indenfor specialet
  • Er særligt interesseret i reumatologiske og idrætsmedicinske lidelser samt andre af bevægeapparatets sygdomme inkl. klassisk fysiurgi og artrit udredning
  • Er god til at kommunikere med dine patienter
  • Er engageret og serviceminded med patienten i fokus
  • Vil have et tværfagligt samarbejde med de øvrige personalegrupper, samt at du prioriterer en hurtig og korrekt behandling af vores patienter

 

PHD tilbyder

  • Både fast stilling på gerne minimum 24 timer pr. uge eller som konsulent
  • Engageret ledelse, nærværende atmosfære og team spirit
  • Tid til at yde omsorg til patienten
  • Du kan koncentrere dig om dit fagområde og det du synes er spændende
  • Samarbejde med positive, erfarne og engagerede kolleger
  • Mulighed for at arbejde selvstændigt og stor indflydelse på eget arbejde
  • Mulighed for selv at tilrettelægge din hverdag
  • God hjælp fra kompetent sekretærteam (som vil skrive i Novax efter du har dikteret i MIRSK)

 

Spørgsmål? 
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores hospitalschef,
Hanne Zingenberg, på tlf.: 39 64 19 49 eller mail: haz@phdanmark.dk


Hanne Zingenberg
Hospitalschef
Telefon 3964 1949
Email E-mail

Find os

PrivatHospitalet Danmark
Jægersborg allé 14
2920 Charlottenlund
Telefon: 3964 1949
info@phdanmark.dk