Hjernerystelse

Vores neurolog svarer på de mest udbredte spørgsmål omkring hjernerystelse, og hvordan man bedst håndterer en hjernerystelse. 

HVAD ER EN HJERNERYSTELSE?

Hvad er en hjernerystelse?
Det er de symptomer der opstår efter den bløde hjerne, bliver rystet rundt inden i dens hårde skal (kraniet).

Rystelsen skyldes som regel et direkte slag imod kraniet, men kan også skyldes fx en kraftig opbremsning eller at man falder hårdt på rumpen. Somme tider roterer hjernen om sin egen akse inde i kraniet.

Det er ikke altid, at den ramte kan huske hvad der skete og der er måske ingen vidner, der kan beskrive begivenheden.

Mistanken om en hjernerystelse opstår, hvis patienten beskriver følgende:

1. En periode med tab af eller et nedsat bevidsthedsniveau i forbindelse med traumet.

2. Manglende hukommelse for begivenhederne umiddelbart før eller efter skaden.

3. Ændring i den mentale tilstand på skadetidspunktet (f.eks. forvirring, desorientering, langsom tænkning).

4. Fysiske symptomer (f.eks. hovedpine, tinnitus, kvalme/opkastninger, balanceproblemer, synsforstyrrelser, lydoverfølsomhed, svimmelhed).

Hvad sker der i hjernen ved en hjernerystelse?
Vi ved ikke præcist i detaljer hvad der sker, men man kan med særlige skanninger se, at der sker noget med hjernens stofskifte og visse signalstofferne, der medfører at hjernen ikke fungerer normalt. Disse skanninger foretages kun i videnskabelige undersøgelser. 

En form for betændelses-reaktion i hjernen, som man altid ser ved skade på det levende væv, spiller også en rolle.

Min mand siger, at jeg ikke har hjernerystelse, fordi jeg ikke var bevidstløs. Hvordan kan man vide, om der er en hjernerystelse - eller ej?
Det finder men ud af fra beskrivelse af, hvad der skete i forbindelse med traumet og hvilke symptomer den ramte har. Bevidstløshed er ikke noget krav, men taler naturligvis for, at hovedtraumet har været voldsomt og dermed er en større risiko for hjernerystelse. Der kan også være hukommelsestab – både for det skete før- og efter traumet. Almindelige symptomer på hjernerystelse er hovedpine, kvalme, svimmelhed, irritabilitet, balance-problemer, synsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, forvirring, træthed og søvnproblemer. 

Jeg faldt på min cykel, men slog ikke hovedet. Alligevel har jeg symptomer på hjernerystelse?
Det kan man sagtens. En hjerne er blød som en budding og kan godt blive rystet inde i sin hårde skal uden man slår hovedet direkte. Et voldsomt ryk i hovedet af en eller årsag eller hvis man fx falder hårdt på bagdelen, kan have samme effekt.

Min fysioterapeut siger, at jeg har revet nogle nerveceller over i hjernen og at der er mikro-blødninger?
Det er der jo ingen af os, der kan vide med sikkerhed, for det er ikke undersøgt. Men det er ikke særlig sandsynligt, at det er tilfældet.

Du har slået hovedet op i en bjælke og faldt ikke om eller slog hul på huden. Med al respekt for dit hovedtraume: Normalt skal der mere til.

Det din fysioterapeut beskriver er jo egentlige hjerneskader og det har vi ikke mistanke om hos dig. 

Min læge siger, at jeg har whiplash og ikke hjernerystelse?
Symptomerne er jo i nogen grad de samme. Og efter som hovedet sidder fast på halsen, skader man ofte begge dele. Behandlingen er stort set også den samme.


HVORDAN UNDERSØGER MAN FOR HJERNERYSTELSE?

Jeg blev skannet på skadestuen efter mit uheld og det så helt normalt ud?
De skanninger der laves på skadestuerne skal vise, om der er blødninger i hjernen/inde i kraniet eller brud på knoglerne. Men de siger jo ikke noget om hjernens funktion. Det svarer lidt til, at du viste mig et billede af din bil og spurgte mig om den kunne køre!

Jeg har hørt, at man kan tage en blodprøve og se hvor slem hjernerystelsen er?
Det er sandt. Der findes flere proteiner i blodet, der kan bruges som markører for hjernerystelsen. Et af dem hedder S-100. Jo højere det er, jo mere er hjernen kommet til skade.

Nogle steder bruger man prøven til at afgøre, om den tilskadekomne skal have foretaget en hjerne-skanning. Hvis den er under en vis grænse, kan det ikke svare sig at skanne, fordi sandsynligheden for at finde noget er for lille. Og vi må ikke glemme, at det trods alt er røntgen-stråler der bruges til undersøgelsen. Og dem skal hjernen ikke have for mange af.

Min egen læge, mener at jeg skal skannes, fordi jeg ikke er kommet mig efter 1 måned?
Det får vi nok ikke så meget ud af. For billederne af hjernen, siger jo ikke noget om funktionen. Hvis vi sammenligner hjernen med en computer, så står vi med et ’software problem’ og ikke et hardware problem. I værste fald har du haft en lille blødning, men som du har det - det vil sige uden lammelser eller føleforstyrrelser noget sted – skal den blot fortage sig. Præcist som blå mærker andre steder på kroppen.

OK. Men kan vi så ikke undersøge ’softwaren’?
Det kan man godt. Der findes nogle spørge-skemaer der kan fungere som er en lidt grov målestok. Hvis der er stort udslag eller slet intet, kan godt konkludere noget ud fra det. En noget mere præcis undersøgelse kan foretages af en neuro-psykolog, som ret detaljeret kan kortlægge hjernens funktioner og også se om det unormale man måtte finde, kan hænge sammen med et hovedtraume. En neuro-psykologisk er ikke sådan at få. Hospitalerne har ikke kapacitet til det og det koster en lille formue, hvis man selv skal betale hos en privat praktiserende neuropsykolog. Så den slags foretager man normalt ikke, med mindre den skal bruges i en pensions-sag eller lignende.

BEHANDLING AF HJERNERYSTELSE?

Jeg fik en seddel med hjem fra lægen, hvor der stod, at jeg ikke måtte læse, se på skærme eller motionere, indtil jeg ikke havde symptomer længere. Men jeg får det bare dårligere. Nu er det 4 uger siden, at jeg blev kørt ned.
Der mange gammeldags råd, der savner videnskabelig baggrund. I gamle dage rådede man også personer med hold i ryggen til at lægge sig på sofaen, indtil det gik over.  I dag er vi klar over, at det gør ondt værre og råder til at ignorere smerterne for se at komme i gang igen. Det samme gælder forstuvede ankler – man skal ud at gå med det samme, for så bliver man hurtigere rask.

Jeg har lyst til at komme i gang igen, men er bange for at gøre noget forkert?
Min påstand er, at mange af de symptomer vi ser skyldes den gammeldags ’behandling’. Hvis man normalt er aktiv mentalt og fysisk, kan man slet ikke tåle at blive tvunget til fuldstændig passivitet. Hovedparten af de forandringer man ser i hjernen i det akutte stadium fortager sig i løbet af den første uge eller to.

Efter den periode kan du ikke gøre noget galt i den forstand, at du får varige skader. Men hvis du bærer dig helt skørt ad, kan det vare længere før du bliver rask.

Jeg synes, at det er meget svært at forstå, hvad jeg må og ikke må?
Alt hvad du har lyst til. Det eneste du ikke må, er at slå hovedet igen i de næste 6-12 måneder. For så kan du godt regne med, at det bliver meget værre - selv med et helt lignende hovedtraume.

Hvis du har mange kognitive symptomer (koncentrationsbesvær fx), kan det være en fordel at være mere fysisk aktiv – det har en tendens til at trække resten med sig.

Hvor går grænsen for, hvad jeg ikke må?
Det kan kun du selv svare på. Hvis du får det skidt med synsforstyrrelser og kvalme, når du har siddet en vis tid og arbejdet ved PC skærmen, så har du siddet for længe. Gå væk fra skærmen og gå en lille tur, få noget at drikke, ordn vasketøj eller lignende. Og prøv så igen. Husk at du ikke ødelægger noget, ved at gøre det. Men det du arbejder med, bliver jo ikke godt hvis du bare fortsætter. Og det varer måske længere, før du bliver helt rask.

Efter min hjernerystelse har jeg fået en ny slags hovedpine, der nærmest minder om migræne. Er det normalt?
Normalt er det jo ikke. Men det sker. Og desværre er det et tegn på, at du nok hører til dem, der vil få symptomer længere end de fleste. Yngre kvindelige fodboldspillere, som tidligere har haft hjernerystelse og som har en migræne-lignende hovedpine er bare længere om at komme sig. I gennemsnit.

Skal jeg til fysioterapi, kranio-sakral terapi eller massage?
Hvis du synes det er rart og hjælper dig. Der er ingen bevis for, at det hjælper. Nogen får det værre.

På nettet tilbyder man kurser for hjernerystede, som skal være gode, men de er ret dyre. Vil det være noget for mig?
Man skal altid være varsom med informationer, der kommer fra nogen, som gerne vil sælge en noget.

Der kan jo opstå berettiget tvivl om, for hvis skyld behandlingen skal foretages. Spørger du frisøen om du trænger til en klipning er svaret næsten givet på forhånd.

Hvis du vil vide noget om hjernerystelser, så søg hjemmesider der ikke vil have noget af dig. Heller ikke bare medlemskab af en forening.

Skal jeg være sygemeldt?
Det vil være en god idé i 1-2 uger, afhængig af, hvor dårlig du er. Og hvis du har en god og forstående arbejdsgiver, vil det være en god idé at begynde igen på deltid i måske 1-2 uger til. Afhængigt af, hvad dit arbejde består i.

Jeg vil gerne spille fodbold igen – kan jeg det?
Jeg vil råde dig til, at undgå kontakt-sport i den kommende periode. Dels fordi du ikke selv har kontrol over, hvad du bliver udsat for. Du kan blive skubbet til og slå hovedet ind i en medspiller. Og dels fordi du pga. din hjernerystelse har større risiko for at falde – måske fordi du ikke bevæger dig normalt, netop for at undgå nye traumer. Gå i stedet til fitness, spinning og lignende. 

Jeg får det virkeligt dårligt når jeg prøver at komme i gang. Er der ikke noget medicin at få?
Der er jo ikke meget, der virker uden en form for bivirkninger. Og man skal opmærksom på at behandlingen ikke bliver værre end tilstanden. Men man kan forsøge medicinsk behandling af de værste symptomer. Fx ’lykke-piller’, hvis man er trist eller angst. Smertestillende piller til hovedpinen. Og kvalmestillende medicin, hvis det er problemet. Noget at sove på, hvis du ikke kan sove o.s.v.

Jeg har læst på nettet, at man skal have en særlig kost?
Jow. Nettet er (også) en uudtømmelig kilde til vrøvl. Man siger, at kosten skal være sund og varieret, godt med grøntsager, proteiner, fiskeolier og andre sunde olier, blåbær (men endelig ikke for mange.), en smule chokolade osv, osv.

Der er ingen videnskabelig baggrund for rådene, men det skader jo ikke at følge de almindelige kostanbefalinger.

Der er noget der undrer mig: Både min mor, min søster og jeg har haft problemer efter hjernerystelse. Er det ligefrem noget, der løber i familierne?
Vel ikke i den forstand, at I er mere klodsede end andre? Men der findes nok en genetisk disposition til at få problemer efter hjernerystelse, som man kan måle i en blodprøve. Der findes et gen – APOE – som er forbundet med ’ømfindige’ hjerner. Genet spiller en rolle nerve-cellernes heling efter en skade. Og det er nok en af forklaringerne på, at det præcist samme traume mod to forskellige hjerner kan have så forskellige konsekvenser.

HVORNÅR SKAL MAN TIL NEUROLOG?
Man bør ses af en neurolog, hvis man ikke bliver rask efter sin hjernerystelse efter en måned.

Hvad er post-commotionelt syndrom?
Langt de fleste med hjernerystelse bliver helt raske i løbet af maksimalt 4 uger, mange efter 1 uge. Men i sjældne tilfælde kan patienten ikke slippe af med symptomerne igen og hvis det går ud over 3-6 måneder, taler man om ’post-commotionelt syndrom’ – i daglig tale ofte forkortet til PCS..

’Post’ er latin for ’efter’ og ’syndrom’ bruger man, hvis man finder en gruppe af symptomer og forbindelse med en tilstand/sygdom. Og ’commotio’ er det latinske ord for hjernerystelse.

Hvad kan symptomerne på PCS være?
Typiske klager er svimmelhed, træthed, dårlig hukommelse, tristhed, søvnproblemer, ’kort lunte’, angst, koncentrations-besvær, hovedpine, lysskyhed og problemer med balancen.

Min læge siger, at hun ikke tror på PCS!?
Det er din læge ikke ene om. 
Mange læger mener, at der er tale om en ren psykisk/følelsesmæssig reaktion på et hovedtraume. Medvirkende til denne opfattelse er, at mange personer med PCS tidligere har en lignende slags følelsesmæssige reaktioner i andre forbindelser.

Man kan på en måde sige, at nogen har en psykisk konstitution, der øger risikoen for PCS.

På den anden side, er der en glidende overgang imellem en kraftig hjernerystelse og en egentlig hjerneskade.

Men for personen er symptomerne jo reelle nok og hvis de forhindrer, at den ramte fungerer fysisk, psykisk eller socialt, er det jo stadig en lægelig opgave.

Mit forsikringsselskab tror ikke på PCS!
Forsikringsselskaber er jo forretninger, der skal tjene penge. Og det gør de kun, hvis de udbetaler mindre, end der kommer ind i præmier. Derfor er de nødt til at sikre sig, at udbetalingerne går til de rette mennesker. Og der findes faktisk store og solide videnskabelige undersøgelser der viser, at det især er dem som har en tvist kørende med et forsikringsselskab, som har svært ved at komme sig. Eller som ligefrem får det værre med tiden, indtil sagen er afgjort.

Kan man ikke bare tage en blodprøve eller lignende og se om man har PCS?
Ikke i dag, men måske i fremtiden

Hvad er det så med fodboldspillerne og de kroniske hjerneskader?
Det er en helt anden snak, idet der er tale om gentagne og mange stød til hjernen, det vil sige mange små hjernerystelser igennem mange år. Tidligere troede man, at det kun var de amerikanske fodboldspillere. Men nu viser det sig, at det også rammer de spillere der ’header’ mange gange til boldene i europæisk fodbold.

Der viser det sig, at hjernen skrumper og når man ser på hjernerne under mikroskop, er det tydeligt at der er mange døde og nødlidende hjerneceller. De ramte får også tendens til depression og tager i værste fald livet af sig.

 

Generelle anbefalinger efter hjernerystelse – trin for trin

Sådan kan du komme tilbage til din hverdag: (hvert trin svarer til mindst 24 timer).
Gå videre til næste trin, når du kan klare aktiviteten uden nye eller forværrede symptomer. Hvis symptomerne forværres, så stands og gå tilbage til forrige fase.

Trin 1: Symptombegrænsede aktiviteter.
Efter en indledende kort periode med hvile på 24 til 48 timer, kan du så småt begynde på mentale og fysiske aktiviteter, så længe de ikke forværrer symptomerne. Du kan fx starte med at bevægede dig rundt i hjemmet, ordne enkle dagligdags småting (opvask, orne vasketøj og lignende).

Trin 2: Let aerob aktivitet.
Let træning såsom vandring eller stationær cykling i 10-15 minutter. Varigheden og intensiteten af ​​den aerobe træning kan gradvist øges over tid, hvis symptomerne ikke forværres og ingen nye symptomer kommer til under træningen eller i de følgende timer. Undgå statisk muskelarbejde (spænde op i musklerne og holde den). Ingen tunge løft.

Trin 3: Individuel sport, men ingen kontaktsport.
Aktiviteter som rulleskøjte-/rulleskiløb, let jogging på løbebånd eller step-maskinen i 20-30 minutter. Undgå kontaktsport, hvor du ikke selv har fuld kontrol over bevægelserne.

Trin 4: Begynd træning i fitnesscentret.
Start både konditionstræning maskinerne med kun let vægt på. Vent stadig med egentlig styrketræning, crossfit og lignende.

Trin 5: Fuld almindelig funktion uden begrænsninger.

Hvor lang tid tager denne proces?
Hver fase er mindst 24 timer, men kan tage længere tid, afhængigt af hvordan aktiviteter påvirker dig. Da hver hjernerystelse er unik, vil folk udvikle sig i forskellig takt. For de fleste mennesker aftager symptomerne inden for 1 til 4 uger.
Hvis du har haft en hjernerystelse før, kan det vare længere tid. Hvis symptomerne er vedvarende (længere end fire uger), bør man ses af en neurolog.

PrivatHospitalet Danmark tilbyder behandling indenfor 27 lægefaglige specialer

Kontakt os

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 39 64 19 49. Vores søde lægesekretærer sider klar til at hjælpe dig.
Telefontider:
Mandag - Torsdag kl. 08:00 - 17:00
Fredag kl. 08:30 - 15:00

Error while rendering view [Share Buttons].

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies