Migræne #1

Lider du af migræne? 
Migræne er en kronisk lidelse med store omkostninger – men der kan gøres noget!

Læs med i dette tredelte blogindlæg, hvor vores erfarne neurolog Bjarke Hansen diskuterer årsagen til migræne, hvad man kan gøre for at komme den til livs og alternative behandlinger. 

Lad os først snakke lidt om selve diagnosen. 


Hvad er migræne? 

Migræne en anfaldsvis dunkende, ofte ensidig hovedpine, der forværres af fysisk aktivitet og er ledsaget af f.eks. lysfølsomhed, lydfølsomhed, kvalme og eventuelt opkastninger. Nogle patienter oplever også, at huden bliver overfølsom eller at lugte bliver meget stærke.

For at man kan få stillet migræne-diagnosen, skal man have oplevet 5 anfald.


Hvorfor får man migræne?
Hvorfor man får migræne vides ikke med sikkerhed, men der findes mange forskellige forklaringer på, hvad der kan være årsagen.   

Dog ved man, at arvelige forhold spiller en klar rolle, og at der derfor må være noget i generne, der disponerer til migræne. Der er for eksempel 3 gange så mange kvinder som mænd, der lider af migræne.


Hvad sker der i hjernen ved et migræneanfald? 
Når man oplever at få et anfald, sker der det, der ligner en kaskade af forskellige uheldige begivenheder i hjernen.

En af de 12 hjernenerver, kaldet Trigenimus, spiller en central rolle i denne kaskade. Når signalstoffet Serotonin af en eller anden årsag falder i blodet, reagerer Trigenimus nerven ved at sende beskeder rundt i hjernen og til hjernehinderne, hvor der udløses et betændelseslignende respons. Og det gør ondt - det er nemlig denne respons, der forårsager hovedpinen. 

Den akutte behandling mod et migræneanfald retter sig derfor mod at hindre denne kaskade i at udvikle sig eller at forsøge at dæmpe den.


Hvilke typer af migræne findes der?
Der findes flere typer af migræne. De mest udbredte er migræne med og uden aura. 

Cirka 1/3 har migræne med aura, hvilket vil sige, at hovedpinen varsles af et bestemt symptom, fx flimren for øjnene, snurrende fornemmelse et eller andet sted med mere. Hos de resterende 2/3 sætter hovedpinen bare gradvist ind uden forvarsel.


Hvor tit har man anfald?
Hvor tit folk oplever at få migræneanfald er meget forskelligt. Hos nogen går der år imellem – andre har migræne de fleste af månedens dage. 

Har man samlet mere end 15 hovedpinedage på en måned, taler man dog om det, der hedder kronisk migræne, som der er særlige behandlinger af.


Er der noget, der kan udløse anfald?
Der er forskellige opfattelser af, hvad der kan udløse et anfald. 

Mange migrænepatienter har erfaring med, at bestemte fødevarer kan medføre anfald – fx lagret ost, chokolade, tilsætningsstoffer etc. I en dansk videnskabelig undersøgelse, hvor man testede mistanken, kunne man dog ikke bekræfte det. Derfor skal man lytte til sin egen krop, hvis der er nogen fødevarer, du oplever udløser anfald, så hold dig fra dem.

Alkohol – selv i beskedne mængder – kan udløse anfald. 

De kvindelige hormoner spiller også en rolle. Flere kvinder end mænd har migræne, og mange kvinder får migræne op til menstruationen. Antallet af kvinder med migræne falder efter overgangsalderen, hvor indholdet af kvindeligt hormon i blodet falder.

Hovedpinepiller og andet smertestillende mediciner en hyppig årsag. Bare et par dage om ugen på smertestillende medicin kan være nok til at udløse anfald.

Stress og søvnmangel kan også være en udløsende årsag til anfald. 


Hvorfor skal man gå til neurologen, når man har migræne?
Mange migrænepatienter går ikke til neurolog, fordi de simpelthen har givet op og ikke længere tror på, at der er hjælp at hente. Men det er en misforståelse – langt de fleste kan faktisk hjælpes i dag.

Migræne er en af de kroniske neurologiske lidelser, der koster mest, både målt på tab af livskvalitet og i form af sygedage. Neurologen kan afgøre, om der er tale om migræne eller en anden form for hovedpine. Det er vigtigt at få stillet diagnosen, så neurologen kan afgøre, om der skal foretages yderligere undersøgelser af årsagen. Og hvis det er migræne, kan neurologen, sammen med patienten, finde den bedste behandling.


Jeg håber, du er blevet lidt klogere på diagnosen migræne. I næste indlæg vil jeg diskutere de forskellige behandlinger, neurologen kan foreslå dig for at komme din migræne til livs. 

 

Bjarke á Rogvi-Hansen

Overlæge, speciallæge i Neurologi

Bjarke Hansen har sin lægevidenskabelige embedseksamen fra Københavns Universitet. Herefter blev han speciallæge i Neurologi. 

Han har udgivet flere 30 artikler i danske og udenlandske videnskabelige tidsskrifter og været foredragsholder ved flere internationale lægekongresser. 

Bjarke deltager stadig løbende i neurologiske kurser og møder i videnskabelige selskaber i både Danmark og udlandet. 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies