Lægesekretær, vikar/afløser

Vi har forrygende travlt og søger derfor en dygtig og erfaren kollega, som kan hjælpe os, når det brænder på.

Vi forestiller os, at du som lægesekretær er stoppet på arbejdsmarkedet men måske alligevel savner at bruge dine kompetencer eller at du måske har en arbejdstid som gør, at du kan hjælpe os af og til når det brænder på samt i ferieperioder. Med andre ord, hvis du trænger til at blive luftet og være en del af et energisk team med masser af godt humør, så hører vi meget gerne fra dig.

Jobbet er meget alsidigt, og det vil være en fordel, at du er i besiddelse af en bred erfaring inden for flere af vores specialer. Erfaring fra tidligere ansættelse ved et privathospital vil ligeledes være en fordel, men i modsatte fald er der naturligvis god mulighed for oplæring.
Du vil spille en vigtig rolle i forbindelse med telefonrådgivning af patienter og forsikringsselskaber, booking, journalskrivning samt direkte patientkontakt i vores reception.

Vi forventer, at du

  • er uddannet lægesekretær med minimum fem års erfaring
  • er selvstændig, kompetent og ansvarsbevidst, både fagligt og personligt
  • er serviceminded og fleksibel
  • kan lide at tingene går stærk og stadig kan bevare overblikket
  • er positiv og engageret
  • har gode kommunikationsevner

Derudover er det vigtigt for os, at du har en positiv livsindstilling med et godt humør, således at vores patienter får den bedste oplevelse både når de ringer til os og når de besøger os.

Vi tilbyder

  • Et rigtig godt arbejdsmiljø
  • Velfungerende mono- og tværfagligt samarbejde
  • Grundig oplæring i de forskellige opgaver
  • En sekretærgruppe der hjælper hinanden på tværs af funktionerne

Vores fokus er på patienterne og vi yder en høj og professionel service. Du får gode kolleger og et fint arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til at sikre gode patientforløb og tilfredse patienter. Hos os vil du opleve en ligefrem tone og en god stemning. Hvis du synes at ovenstående lyder interessant og du har lyst til at være en del af et energisk team, hvor hverdagen aldrig er kedelig, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til teamleder Ida Zeeberg Belhouche på tlf. 3964 1949.

Ansøgning, CV og bilag sendes til Ida Zeeberg Belhouche her

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies