Ledlåsning og smerter i albuen

På PrivatHospitalet Danmark behandler vi mange patienter for ledlåsning og smerter i albuen.

Hvad er en ledlåsning i albuen ?

Der kan opstå smerter og aflåsning i albuen, hvis du under sportsudøvelse eller voldsomme fysiske belastninger beskadiger ledbånd og brusk i albuen.
Oftest opstår skaden, hvis du falder og tager fra med strakt arm, hvorved du vrider i albueleddet. Omfanget af skaden på enten ledbånd og brusk varierer, og langt fra alle skader kræver operation. 

ledlaasning

Kendetegn
I tilfælde hvor der er tale om slidforandringer eller en irriteret slimhinde, der sætter sig fast, kan der komme hævelser i albueleddet som udløser smerter og en nedsat bevægelighed. I tilfælde hvor der er tale om en bruskskade i albuen, kan et stykke løsrevet brusk eller knoglestykke udløse smerter, hævelse og til tider aflåsning af albueleddet, I visse tilfælde oplever man en klik-fornemmelse i albuen.

Diagnosticering af hvad der er i klemme, foretages af en speciallæge som undersøger dig og får taget et røntgenbillede af din albue. I nogle tilfælde suppleres undersøgelsen med en ultralydsscanning eller en MR-scanning.

Behandling for ledlåsning i albuen?

Har du slået et stykke brusk eller knogle løs inde i leddet som smutter rundt og låser leddet fast, bør man operere hurtigst muligt. Ved hjælp af kikkertoperation, også kaldet en albueatroskopi, forsøger man at sætte bruskstykket på igen evt. ved en ekstra lille åbning af huden henover skaden.

Er der tale om en slidskade hvor brusken er blevet ødelagt, og slimhinden i leddet er blevet irriteret, eller som følge af et brud, kan man med fordel at gå ind og rense op i leddet. Dog afhænger det af de specifikke symptomer og røntgenbillede.

 

PrivatHospitalet Danmark tilbyder behandling indenfor 27 lægefaglige specialer

Kontakt os

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 39 64 19 49.
Mandag-Torsdag 08:00-17:00, Fredag 08:30-15:00