Tennisalbue og golfalbue kan behandlers med stor effekt

PrivatHospitalet Danmark tilbyder undersøgelse, behandling og evt. operation for tennisalbue og golfalbue.

Hvad er en tennisalbue eller golfalbue?

Lidelsen skyldes en overbelastning af musklerne i området og rammer ikke kun tennis- og golfudøvere. På trods af navnene tennis- og golfalbue, ses disse lidelser især i erhverv, hvor der udføres kraftfulde armfunktioner i kombination med gentagne bevægelser samt ved muse- og tastaturarbejde. Lidelserne er overbelastningsskader ved senetilhæftningerne.

golf- og tennisalbue

Kendetegn
Symptomerne er smerter lokaliseret på yder- eller indersiden af albuen ved knoerne, ofte med udstråling op eller ned af armen. Der er ofte stivhedsfornemmelse af albuen. Smerterne forværres oftest ved selv let belastning af håndleddet. Ubehandlet kan sygdommen kan vare op til flere år.

Behandling for tennisalbue eller golfalbue

Inden eventuel operation bør man have været igennem et behandlingsforløb, som omfatter aflastning for den udløsende årsag i mindst et par uger, antiinflammatoriske piller, fysioterapi samt blokadebehandling med binyrebarkhormon.

Disse behandlinger har typisk en god prognose med forbedring i 60-90 % af tilfældene.

Virker ovennævnte behandling ikke og har smerterne varet i typisk mere end tre måneder, kan man blive opereret for lidelsen.

Operation
Operationen foregår ambulant, hvor man tager hjem kort tid efter indgrebet. Operationen kan udføres både i lokalbedøvelse samt i fuld narkose. Ved operationen løsner man senetilhæftningen ved albuen, gennem et tre til fem cm langt snit samt fjerner det irriterede væv omkring senens fæste på knoen. Såret bliver syet og lukket med plaster.

Evt. komplikationer
Komplikationer ses i 2-3% af tilfældene. Det drejer sig primært om infektion, hvorfor det er vigtigt at du på operationsdagen ikke har infektion i kroppen som f.eks. forkølelse eller inficerede sår. Føler du dig sløj i dagene op til operationen, bedes du ringe til os og få en ny operationsdato. Opstår der varme, rødme, hævelse, kraftig siven og evt. feber efter operationen, skal du med det samme kontakte læge. Af og til kan der komme lidt føleforstyrrelser i huden omkring såret. Det forsvinder ofte igen efter nogen tid.

Læs vores pjece og golf- og tennisalbue

PrivatHospitalet Danmark tilbyder behandling indenfor 27 lægefaglige specialer

Kontakt os

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 39 64 19 49.
Mandag-Torsdag 08:00-17:00, Fredag 08:30-15:00