Behandling og operation af fod- og ankel
Generne spænder fra smerter, hævelse, samt besværet og forkert gang til problemer med at passe sit fodtøj. På PrivatHospitalet Danmark behandler vi alle typer af fod- og ankelgener.
Tilstande og sygdomme i ankler og fødder spænder meget bredt fra skæve og smertende tæer over forfodsproblemer til hulfod, platfod og slidgigtsproblemer. Generne spænder fra smerter, hævelse, samt besværet og forkert gang til problemer med at passe sit fodtøj.
På PrivatHospitalet Danmark behandler vi alle typer af fod- og ankelgener. Vi vejleder dig i, hvilken type indlæg der eventuelt kan afhjælpe problemet. I tilfælde af operation tilbyder vi kikkertoperation i ankelled samt forskellige anerkendte operationer for skæve tæer. Vi udfører også stivgørende operationer.
Nedenfor kan du læse om vores forskellige behandlingstilbud, samt priser og om vores dygtige specialister.
-
Blokade med steroid i foden
Ved forskellige irritationstilstande i led, sener og slimsække kan en del af behandlingen bestå i anlæggelse af blokade, som er en indsprøjtning med binyrebarkhormon eventuelt tilsat lokalbedøvelse.
-
Hælspore
En hælspore opstår ved længerevarende belastning af svang-senen, som går fra hælen og ud under fodbuen frem mod tæerne. Den er med til at absorbere de stød, som opstår, når vi går.
-
Hammertå
Hammertæer er en tilstand, hvor tæerne er bøjede i leddene mellem de små tåknogler. Som regel vil det være smertefuldt at gå med almindelige sko.
-
Hulfod
Ved hulfod ses øget svanghøjde, ofte kombineret med manglende belastning under mellemfoden i gangen. Det er ikke altid det giver gener, men nogle gange kan det give væsentlige symptomer.
-
Kuskefod
Kuskefod er kendetegnet ved en fortykkelse af svangens seneplade, som ofte kan være ledsaget af en tydelig knudedannelse i svangsenen.
-
Nedgroet negl
Der er flere årsager til nedgroet negl, men forkert fodtøj, forkert klippede negle eller fejldannelse af neglen er de mest hyppige årsager.
-
Nedsunken forfod
Smerter i forfoden opstår ofte som følge af træthed i de ledbånd og muskler, som holder foddelene på plads i forhold til hinanden. Dermed kan der opstå forandringer, som kan give smerter ved gang.
-
Nerveknude - Morton neurom
En nerveknude er et fortykket og overfølsomt område på en nerve. I foden sidder de oftest mellem 3. og 4. mellemfodsknogle.
-
Platfod
Ved platfod rører svangen ved underlaget. Lidelsen kan være medfødt eller opstå ved svækkelse af sener og ledbånd, eller ved sammenfald af knoglestrukturen.
-
Skæv storetå
Ved skæv storetå drejer storetåen sig hen mod de øvrige tæer, så foden bliver spids og danner en knyst. En knyst er en fast, væskefyldt bule ved storetåens grundled. Den kan blive betændt og smertefuld.
-
Slidgigt i fod
Slidgigt er en aldersrelateret lidelse, som også kan ramme fødderne. Det er en nedbrydende gigtform, som angriber leddene. Slidtgigt i fødderne rammer typisk storetåen, men man kan få slidgigt i alle led.
-
Stiv storetå
Stiv storetå (Hallux rigidus) er en tilstand, hvor storetåen ikke kan bøje bagover. I de fleste tilfælde skyldes det gigt i storetåens grundled. Ved gigt dannes der forkalkninger i ledkapslen.
-
Tarsal tunnel syndrom
Tarsal tunnel syndrom er en smertefuld klemning af nerven bag ved fodleddets inderste ankelkno. Den kan skyldes idræt, diabetes eller betændelse ved sener, der medfører tryk på nerven.