Kardiologi - Hjerteklinik

Forebyggelse, opsporing og regelmæssige check af hjerte og kredsløb er af stor betydning for forløb og prognose.

hjerteklinik

 

Kardiologi på PrivatHospitalet Danmark

Forekomsten af hjerte-/karsygdomme er fortsat stigende, selvom man i samfundet har øget fokus på sund levevis, herunder kost, livsstil, arbejds- og stressmiljø. Længere levealder øger risikoen for, at flere personer bliver ramt af hjerte-/karsygdomme, og bedre behandlingsmuligheder medfører, at flere patienter lever længere trods deres sygdom.

Hjerteklinikken tilbyder

Diagnostik og behandling af medicinske hjerte-/karsygdomme samt screening, helbredscheck og risikovurdering ved hjerte-/karsygdomme og blodtryksforhøjelse, herunder også kolesterolvurdering.

Uroligt hjerte eller behandlingskrævende hjertearytmi?

Nogle gange kan det være svært at afgøre, om patienten har en hjertearytmi eller ej. Måske optræder problemet ikke når man er hos lægen og kan derfor være svært at diagnosticere. De fleste mennesker har ekstrasystoler, eller det man nogle gange kalder et ekstraslag, selv om det reelt er et slag som springes over. Dette er en helt normal lidelse som dog kan skabe stor uro for nogle.

På PrivatHospitalet Danmark kan du få en R-Test som er et testapparat monteret på brystet. Apparatet optager og gemmer din hjerterytme imellem 24 og 48 timer. På den måde kan lægen vurdere, om du har en behandlingskrævende lidelse eller ej.

Arbejds-EKG / Cykeltest

Ved et arbejds-EKG får lægen et billede af ilt- og blodforsyningen til hjertemusklen under fysisk belastning. Undersøgelsen kan således påvise eventuelle tegn på forsnævringer og / eller forkalkninger i kranspulsåren som er et forstadie til blodprop i hjertet. 
Det er en helt uskadelig hjerteundersøgelse, hvor man ved hjælp af en kondicykel og et EKG-apparat kan afklare om der er tegn på iltmangel i hjertet og din arbejdskapacitet i forhold til din alder. Undersøgelsen er ofte ikke tilstrækkelig til at udelukke eller bekræfte mistanke om åreforkalkning, derfor anbefales supplerende undersøgelser.

Ultralydsundersøgelse kan vise nedsat pumpefunktion eller sygdom i hjerteklapperne

Mistænker lægen sygdomme i hjerteklapperne, væske i hjertesækken eller en nedsat pumpefunktion, vil du blive tilbudt en ultralydsundersøgelse af dit hjerte. Undersøgelsen kræver ingen forberedelser og er helt smertefri. Når undersøgelsen er overstået, får du information af lægen om, hvad undersøgelsen har vist, og om der kræves yderligere undersøgelser eller behandling.

 

Patientinfo

Konsultationer

Det kan være nødvendigt med flere konsultationer hos speciallægen, før der kan stilles en diagnose. Når diagnosen er stillet, gennemgås behandlingsmulighederne med dig og speciallægen i fællesskab.

PrivatHospitalet Danmark kontakt os

Kontakt os

Har du spørgsmål er du meget velkommen at ringe til os på tlf. 39 64 19 49
eller sende os en mail.

Send mail

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies