Hovedbundssygdomme

PrivatHospitalet tilbyder undersøgelser og behandling af hovedbundssygdomme.

Hvad er hovedbundssygdomme?

I hovedbunden kan der opstå sygdomme og symptomer såsom tør hovedbund, skæl, hårtab og lidelsen Seboré.

Seboré er en overproduktion af talg forårsaget af forstyrrelser i hudens talgkirtler. Overproduktionen af fedtstof i hårsækkene medfører en unormalt hurtig udskiftning af hudceller, og viser sig som skællede flager eller skorper i hovedbunden, hvilet kan føre til hårtab.

Hårbundsbehandling

Det er vigtigt at påpege, at langt de fleste sygdomme relateret til hovedbunden, er langvarige eller permanente. Derfor skal du opsøge en specialist på området, hvis eventuelle symptomer forværres.

Behandling for seboré

Hos voksne er fuld helbredelse af seboré ikke muligt, da sygdommen overvejende er genetisk bestemt. Ved behandling kan der dog være lange perioder uden symptomer. I første omgang bør man benytte olier eller lotion til behandling af hovedbunden. Når produkterne efter et stykke tid har løsnet urenhederne, vaskes hår og hovedbund grundigt med shampoo.

 

Pjece om hudsygdomme