Psoriasis

PrivatHospitalet tilbyder undersøgelser og behandling af hudlidelsen psoriasis.

Hvad er Psoriasis?

Psoriasis er en hudsygdom, der kan vise sig stort set alle steder på kroppen, oftest i form af kløende udslæt og tør hud. Sygdommen viser sig oftest i 10-30-års alderen, men store afvigelser kan forekomme. Den rammer mænd og kvinder med samme hyppighed, i alt ca. 2-3% af befolkningen.

Årsagen til psoriasis er ukendt, men der er kendte faktorer som kan sætte et udbrud i gang som foreksempel: Voldsom stress, betændelse i kroppen, andre sygdomme mens alkohol og rygning også menes at have betydning. Psoriasis-udbrud kan dog også både falde til ro og blusse op helt uden årsag.

Psoriasis

Forskellige former for psoriasis
Der er forskellige former for psoriasis med forskellig udbredelse, sværhedsgrad og forløb. Ofte starter det med små røde hævelser, der vokser i størrelse og efterhånden bliver dækket med skæl. Almindelig psoriasis kan være alt fra få pletter til at dække hele kroppen.

Behandling af psoriasis

Der findes en række tiltag, der kan få generne ved psoriasis til at gå i ro og holde sygdommen nede. I perioder med opblussen af symptomerne vil de fleste have behov for behandling med lægemidler.

Der findes en række forskellige lægemidler, der er virksomme mod psoriasis. Hvilken type du skal bruge, afhænger blandt andet af, hvilken type af psoriasis du har, hvor på kroppen du har sygdommen, og hvor udbredt den er.

Målet med behandlingen af psoriasis er at:

  • Lindre generne
  • Holde sygdommen under kontrol over tid
  • Forhindre at den går ud over din livskvalitet
  • Behandlingen giver færrest mulige bivirkninger

Behandling af psoriasis er meget individuel, og virkningen af medicin kan være forskellig fra person til person.

 

Pjece om hudsygdomme