Gastroskopi - kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og 12-finger tarm

En gastroskopi udføres for at se efter sygdomsforandringer i spiserøret, mavesækken eller tolvfingertarmen, der kan forklare symptomerne hos en patient.

Hvad er en gastroskopi?

En gastroskopi er kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og øvre del af tyndtarmen. Undersøgelsen foretages hvis patienten oplever f.eks.  synkeproblemer, sure opstød, klump i halsen, smerter i øvre del af maven, eller ved mistanke om blødning fra et mavesår.

Gastroskopi er en kortvarig undersøgelse og varer typisk 5 minutter. Der anvendes bedøvende creme eller spray. Enkelte patienter ønsker beroligende medicin, dette er muligt. Det kan med fordel aftales ved tidsbestilingen. Inden gastroskopien foretages vil du blive grundigt informeret om processen.

PrivatHospitalet Danmark tilbyder en gastroskopi

Ved en gastroskopien ligger man på venstre side, hvor kikkerten som er et tynd og bøjeligt endoskop der indføres gennem næsen eller munden. I forbindelse med. undersøgelsen kan der tages vævsprøver, hvilket ikke kan mærkes.

Umiddelbart efter undersøgelsen vil patienten blive orienteret om gastroskopiens resultat og eventuel behandling eller yderligere undersøgelser. Der aftales svar på prøver og eventuel opfølgning i klinikken. Den praktisererende læge vil blive orienteret om gastroskopien.

Med en gastroskopi kan man stille diagnoser som for eksempel:

 

  • Forsnævringer i spiserøret
  • Kræft i mavesækken
  • Mavesår eller tolvfingertarmssår
  • Mavekatar
  • Polypper
  • Reflukssygdom
  • Svampeinfektion
  • Åreknuder i spiserøret

 

PrivatHospitalet Danmark tilbyder behandling indenfor 27 lægefaglige specialer

Kontakt os

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 39 64 19 49.
Mandag-Torsdag 08:00-17:00, Fredag 08:30-15:00