Kunstig hofte

Slidgigt i hoften er en ledsygdom, som rammer en stor del af befolkningen, især når man har passeret de 50 år. 

Hofteledsudskiftning på PrivatHospitalet Danmark

Smerterne er typisk værst om natten, og når man vågner om morgenen, men aftager når leddet er varmet op.

Smerterne vil tiltage med tiden og gangdistancen reduceres. Typisk vil man opsøge egen læge, når smerterne optræder i hviletilstand og bevirker, at man ikke kan sove. Egen læge kan foranstalte et røntgenbillede, som ofte vil vise, at der er slidgigt i hoften. Dette beskrives ganske enkelt ved, at brusken i leddet begynder at blive tynd og ujævn, hvorefter den forsvinder helt. Herefter fortykkes ledkapslen og der dannes mere ledvæske, hvorved leddet bliver tykkere og smerterne vil tiltage gradvist. 

Om operationen

Operationen kan foretages med rygmarvsbedøvelse eller i fuld bedøvelse. Operationen foretages på en moderne operationsstue, hvor vi har laminært airflow, som mindsker infektionsrisikoen.

Indlæggelsestiden påberegnes til tre dage, hvor der under hele forløbet vil være en sygeplejerske til stede. Dagen efter operationen er du oppegående, og du taler med kirurgen og vores fysioterapeut, som vil hjælpe med træning og at bruge den nye hofte.

Én behandling - én læge

Privathospitalet Danmark tilbyder forundersøgelse, operation og ambulant kontrol efter operationen hos den samme kirurg, det giver tryghed under hele forløbet.

PrivatHospitalet Danmark kontakt os

Kontakt os

Har du spørgsmål er du meget velkommen at ringe til os på tlf. 39 64 19 49
eller sende os en mail.

Send mail

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies