Slidgigt i skulderen

PrivatHospitalet Danmark tilbyder undersøgelse og behandling for slidgigt i skulderen.

Hvad er slidgigt i skulderen?

Slidgigt i skulderleddet er en langsomt fremadskridende sygdom, hvor der kommer tiltagende smerter og nedsat bevægelighed. Slidgigt i skulderen er ikke så hyppig som for eksempel slidgigt i knæ eller hofte. Årsagen til slidgigt i skulder skyldes, at brusken i leddet langsomt er blevet ødelagt. Ved en røntgenundersøgelse af skulderen vil man kunne bekræfte lidelsen.

Særlige kendetegn ved slidgigt i skulderen

Hvis du har slidgigt i skulderen, vil du som regel opleve symptomer som:

  • Nedsat bevægelighed i skulderen
  • Smerter ved aktivitet og hvile 
  • Knogleforandringer 
  • Væskeansamlinger i skulderleddet

PrivatHospitalet Danmark tilbyder undersøgelse og behandling af slidgigt i skulderen

Behandling for slidgigt i skulderen

Som en start vil man forsøge at behandle slidgigten ved hjælp af konservativ behandling. Konservativ behandling kan for eksempel være aflastning af skulderen, smertestillende medicin eller blokadebehandling. Hvis disse behandlingsmetoder ikke virker, vil en kikkertoperation (artroskopi i skulderen som regel kunne afhjælpe generne.

Operation 
Ved en kikkertundersøgelse af skulderen laver kirurgen 3-5 små huller i huden omkring skulderen. Herefter er der mulighed for at indføre en kikkert samt instrumenter, der tilsammen skal undersøge og eventuel reparere skader.

Undersøgelsen foregår ambulant og i fuld bedøvelse med efterfølgende blokade i skulderen. Efter undersøgelsen skal skulderen holdes i ro i en armslynge i 2-3 dage, hvorefter armen igen kan bruges uden restriktioner.

PrivatHospitalet Danmark tilbyder behandling indenfor 27 lægefaglige specialer

Kontakt os

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 39 64 19 49.
Mandag-Torsdag 08:00-17:00, Fredag 08:30-15:00