Vandladningsbesvær

PrivatHospitalet Danmark tilbyder undersøgelse og behandling for vandladningsbesvær.

Hvad er vandladningsbesvær?

Vandladningsbesvær skyldes hos mænd som oftest lidelser i blære eller prostata. Den hyppigste årsag er godartet forstørrelse af prostata. Med alderen vokser prostata hos de fleste mænd og kan således komme til at afklemme urinrøret helt eller delvist.

Særlige kendetegn

Symptomerne på disse gener kaldes L.U.T.S (lower urinary tract symptoms). Tilstanden kan være meget generende og give følgende symptomer:

  • Hyppig vandladning i dagstimerne
  • Natlig vandladning
  • Bydende vandladningstrang og eventuel ufrivillig vandladning
  • Slap stråle • Besvær med tømning af blæren
  • Efterdryp (oftest et udtryk for dårlig tømning af selve urinrøret efter vandladningen)
  • Risiko for stop af vandladningen, hvis du ikke kommer i behandling i tide

 PrivatHospitalet Danmark tilbyder undersøgelse og behandling af inkontinens og andre urinvejssygdomme

Undersøgelse:
Indledningsvis kommer du til en forundersøgelse hos vores speciallæge i urologi, som omfatter:

  • En vurdering af urinstrålens kraft
  • Undersøgelse af urinen for indhold af abnorme stoffer
  • Ultralydsscanning af prostata
  • Blodprøve (PSA-prøve)

Behandling for vandladningsbesvær

  • TUR-P operation, hvor noget af vævet fjernes
  • Mushroom-behandling, hvilket er fordampning af prostatavæv
  • Man kan også foretage en kombination af 1 og 2

Læs mere i vores pjece om vandladningsbesvær

Konsultationer

Det kan være nødvendigt med flere konsultationer hos speciallægen, førend der kan stilles en diagnose. Når diagnosen er stillet, gennemgås behandlingsmulighederne med jer og speciallægen i fællesskab.

PrivatHospitalet Danmark tilbyder behandling indenfor 27 lægefaglige specialer

Kontakt os

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 39 64 19 49.
Mandag-Torsdag 08:00-17:00, Fredag 08:30-15:00