Urologi

Udredning, behandling og kontrol af sygdomme i binyrer, nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer.

På Urologisk Klinik på PrivatHospitalet Danmark varetager vi udredning, behandling og kontrol af sygdomme i binyrer, nyrer, urinveje og de mandlige kønsorganer.

Vi tilbyder højt specialiserede undersøgelser og behandlinger af urinvejssygdomme hos mænd og kvinder. Alle undersøgelser foregår på PrivatHospitalet Danmark, og du har derfor den samme erfarne speciallæge gennem hele forløbet.

man with incontinence

PrivatHospitalet Danmarks speciallæge behandler hvert år et stort antal patienter med vandladningsforstyrrelser, forstørret prostata, urinvejsinfektioner, blod i urinen, urinrørsgener, vandbrok, sædbrok, årebrok, forhudsforsnævring, smerter/ømhed i testikler og bitestikler.

På PrivatHospitalet Danmark har vi specialiseret os i udredning og behandling af:

Vandladningsbesvær
Forstørret prostata/ TUR P
Cystoskopier
Urinflowundersøgelser
Urodynamiske undersøgelser
Vand-, åre,- og sædbrok
Forhudsforsnævring
Urinvejforsnævring
Sterilisation af mænd
Skæv penis

Konsultationer

Det kan være nødvendigt med flere konsultationer hos speciallægen, førend der kan stilles en diagnose. Når diagnosen er stillet, gennemgås behandlingsmulighederne med jer og speciallægen i fællesskab.

Læs mere om...

Blærepolypper

Hvad er en blærepolyp?
En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blærevæggen og opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster. De kan være på størrelse med et knappenålshoved eller så store som golfbolde. Der kan være tale om en enkelt polyp, men ofte optræder de flere sammen og kan også findes i nyrebækkenet og urinlederen.

En blærepolyp kan, som andre polypper, være godartede, hvilket kun kan afgøres ved mikroskopisk undersøgelse af en vævsprøve (biopsi) fra polyppen. Blærepolypper er en af de hyppigst forekommende svulstdannelser i Danmark med ca. 1.600 nye tilfælde hvert år.

Symptomer:
Blærepolypper viser sig oftest ved blod i urinen. Der kan være mange andre årsager til blod i urinen, men det er under alle omstændigheder vigtigt at få undersøgt. Gentagne blærebetændelser, pludselige ændringer i vandladningen eller smerter over blæren kan også være tegn på blærepolypper.

Behandling:
Godartede blærepolypper behandles med et kikkertinstrument. Behandlingen sker enten ved, at polypperne brændes væk med en elektrode, eller ved at de skæres væk med en elektrisk opvarmet metaltråd. Hvis polypperne kommer igen hyppigt, efter de er brændt, kan man skylle blæren med stoffer, der nedsætter denne tendens.

Operationen:
Operationen tager mellem 30 og 60 minutter afhængig af antallet og størrelsen på polypperne. Operationen foregår i fuld bedøvelse/rygbedøvelse. Lægen fører et kikkertinstrument gennem urinrøret til blæren. Med instrumentet fjernes polypperne og der tages vævsprøver fra blæren. Operationen afsluttes ofte med, at der lægges et kateter i blæren.
Bugvægsbrok

Hvad er bugvægsbrok?
Bugvægsbrok betyder at bughinden og en del af tarmen trænger ud gennem bugvæggen. Det kan skyldes tidligere operationer eller svaghed i muskulaturen. I de fleste tilfælde giver et lille brok kun få gener, mens et større brok kan give ubehag og smerter, især ved hoste og fysisk arbejde. Som regel er det muligt at trykke et mindre brok på plads. De fleste brok vokser med tiden og der bliver risiko for, at en mindre del af tarmen kan blive klemt, så der opstår tarmslyng. Dette er en sjælden, men alvorlig tilstand, som kræver akut operation.
Bortset fra små medfødte navlebrok, forsvinder brok aldrig af sig selv. Den eneste effektive behandling er operation.

Operation:
Åben operation foregår i fuld narkose. Der laves et snit ved brokket og indholdet i brokket bliver skubbet tilbage i bughulen. Herefter lukkes åbningen, ofte ved hjælp af et kunststofnet.

Kikkertoperation:
Kikkertoperationen foregår også i fuld narkose. Via tre til fem små huller i bugvæggen føres et kikkertrør ind, som brokket opereres igennem. Også her lukkes åbningen med et kunststofnet. Kikkertoperationen kaldes også laparoskopisk operation.
Cystometri

Hvad er cystometri?
Cystometri er en urodynamisk undersøgelse, der har til formål at måle:
- Trykket i blæren under opfyldning og i forbindelse med blæretømning
- Hvor meget blæren kan rumme
- Kraften på strålen ved vandladning
- Hvor meget urin der er tilbage i blæren efter vandladning

Du skal under undersøgelsen fortælle, hvornår du:
- Har svær vandladningstrang
- Har normal vandladningstrang
- Ikke kan holde dig mere

Undersøgelsen slutter med, at du lader vandet i en tragt, imens katetret endnu er i blæren.

Du skal regne med, at undersøgelsen varer cirka en time.
Flex-cystoskopi

Hvad er Flex Cystoskopi?
En cystoskopi er en kikkertundersøgelse af blæren og urinrøret og bruges til at afsløre sygelige forandringer i disse. Herefter undersøges blærens slimhinde for polypper, udposninger, fortykkelser, svulster, sår og stendannelser. Slimhinden vurderes også som helhed – om den er irriteret eller bleg, eller om der er belægninger. Endelig studeres overgangen til urinrøret.

Undersøgelsen udføres normalt ambulant i lokalbedøvelse med et såkaldt cystoskop. Cystoskopet er en cirka 25 cm lang, tynd og bøjelig kikkert med egen lyskilde på spidsen. Kikkerten kan sammenlignes med en form for undervandskamera. Gennem en ekstra kanal kan der, samtidig med at undersøgelsen foregår, sprøjtes saltvand ind i blæren, så den udfoldes.

Undersøgelsen:
Undersøgelsen varer cirka 30 minutter inklusiv forberedelse. Du ligger på ryggen, og undersøgelsen foregår med lokalbedøvende gel og gør derfor ikke ondt, men det kan føles lidt ubehageligt.
Forhudsforsnævring

Hvad er forhudsforsnævring?
Forhudsforsnævring hos børn:
I drengens første leveår er det almindeligt, at forhuden ikke kan trækkes tilbage. Dette skyldes dels, at åbningen i forhuden er for lille, dels ser man ofte små sammenvoksninger mellem forhudens inderside og penishovedet, der ligeledes forhindrer, at forhuden kan trækkes tilbage.

Forhudsforsnævring hos voksne:
Forhudsforsnævring kan også opstå senere i livet som følge af for eksempel sukkersyge eller hudsygdomme. Det viser sig ved, at der kommer en stramning, når man trækker forhuden tilbage fra penishovedet. Nogle gange kan det blive umuligt at få forhuden tilbage. Dette kan medføre tendens til infektion, der viser sig ved rødme, hævelse og ømhed af forhuden. Der kan også komme problemer med smerter i forbindelse med samleje. Hvis forhuden er særlig snæver, kan den blokere for vandladningen.

Operationen
Operationen varer ca. en time og kan foregå i såvel lokalbedøvelse som i fuld narkose. Dette vil være aftalt på forhånd. Hvis forhuden kan trækkes tilbage over penishovedet, vil problemet ofte kunne løses med en mindre plastikkirurgisk operation af forhuden. Dette kræver ikke, at der fjernes noget af forhuden. Er der tale om, at forhuden slet ikke kan trækkes tilbage, må kirurgen fjerne dele af eller hele forhuden - en såkaldt omskæring (circumcisio). Der skæres hele vejen rundt med fjernelse af det snævre stykke, hvorefter hudkanterne sys med mange små knuder. Såret bliver syet med selvopløselige tråde.
Lyskebrok

Hvad er lyskebrok?
Lyskebrok betyder at bughinden og en del af tarmen trænger ud gennem bugvæggen. Nogle lyskebrok giver så godt som ingen gener. Ofte vil der dog være ubehag og smerter, især ved hoste og fysisk arbejde. Som regel er det muligt at trykke et mindre brok på plads, men de fleste brok vokser med tiden. Der kan opstå risiko for at en mindre del af tarmen kan blive klemt, så der opstår tarmslyng. Dette er en sjælden, men alvorlig tilstand, som kræver akut operation.

Åben operation:
Åben operation foregår under fuld bedøvelse. Der laves et snit i lysken og indholdet i brokket bliver skubbet tilbage i bughulen. Herefter lukkes åbningen, ofte ved hjælp af kunststofnet.

Kikkertoperation:
Kikkertoperationen foregår også i fuld bedøvelse. Via tre små huller i bugvæggen føres et kikkertrør ind, som brokket opereres igennem. Også her lukkes åbningen med et kunststofnet. Kikkertoperationen kaldes også laparoskopisk operation.
Miktiografi

Formålet med undersøgelsen er at måle:
- Hvor meget urinblæren kan rumme
- Med hvilken hastighed blæren tømmer sig
- Om blæren kan tømme sig helt

Hvordan foregår undersøgelsen?
Du lader vandet i en tragt. I tragten sidder et måleapparat, som bestemmer urinstrålens hastighed og urinmængde. Resultatet printes ud og bruges til videre rådgivning. Der er ikke ubehag forbundet med undersøgelsen.
Prostatabiopsi

Hvornår foretages biopsien?
- Når PSA (prostatablodprøven) i blodet er forhøjet
- Når lægen kan føle forandringer ved blærehalskirtlen (prostata)

Herefter undersøges biopsi for kræftsygdom i prostata.

Hvordan foregår undersøgelsen?
Du bliver lagt på et leje på venstre side med ryggen til lægen. Lægen fører en ultralydsscanner op i endetarmen og via den tages 6-10 vævsprøver. Det tager cirka 15-20 minutter og kræver ikke bedøvelse. Du får svar på prøverne inden for otte til ti dage efter undersøgelsen.
Vandbrok

Hvad er vandbrok?
Vandbrok kaldes også for hydrocele. Det er en væskesamling ved testiklen eller sædlederen. Årsagen er ofte ukendt, men vandbrok ses undertiden som følge af en infektion eller svulst. Vandbrok kan forekomme i alle aldre, men der er forskel på vandbrok hos drenge og mænd.

Hos voksne drejer det sig om en væskesamling mellem testiklen og den inderste hinde. Nogle gange opstår vandbrok som følge af en betændelse, men i langt de fleste tilfælde kan man ikke sige, hvorfor det opstår. Vandbrok i sig selv er ufarligt, men de kan blive ret store.

Symptomer:
Det hyppigste symptom er en forstørret eller hævet pung, men der kan også være tale om tryksymptom eller smerter.

Behandling:
Man kan behandle vandbrok ved at tømme det og indsprøjte et stof, der skal få den inderste hinde til at klæbe sig til testiklen, så der ikke kan samle sig væske igen.
Behandlingen virker langtfra altid, og i så fald må man operere.

Operation:
Operationen foregår på pungen, hvor man fjerner det meste af den inderste hinde. Operationen varer ca. en time og foretages i lokalbedøvelse eller i fuld narkose. Dette er aftalt på forhånd. Operationen foretages gennem et lille snit i pungen, hvor man går ind og fjerner væsken, væskeblæren og det meste af den inderste hinde i pungen.
Vandladningsbesvær

Hvad er vandladningsbesvær?
Vandladningsbesvær skyldes hos mænd som oftest lidelser i blære eller prostata. Den hyppigste årsag er godartet forstørrelse af prostata. Med alderen vokser prostata hos de fleste mænd og kan således komme til at afklemme urinrøret helt eller delvist.

Symptomer:
Symptomerne på disse gener kaldes L.U.T.S (lower urinary tract symptoms). Tilstanden kan være meget generende og give følgende symptomer:
- Hyppig vandladning i dagstimerne
- Natlig vandladning
- Bydende vandladningstrang og eventuel ufrivillig vandladning
- Slap stråle • Besvær med tømning af blæren
- Efterdryp (oftest et udtryk for dårlig tømning af selve urinrøret efter vandladningen)
- Risiko for stop af vandladningen, hvis du ikke kommer i behandling i tide

Undersøgelse:
Indledningsvis kommer du til en forundersøgelse hos vores speciallæge i urologi, som omfatter:
- En vurdering af urinstrålens kraft
- Undersøgelse af urinen for indhold af abnorme stoffer
- Ultralydsscanning af prostata
- Blodprøve (PSA-prøve)

Behandlingsmetoder:
- TUR-P operation, hvor noget af vævet fjernes
- Mushroom-behandling, hvilket er fordampning af prostatavæv
- Man kan også foretage en kombination af 1 & 2

Patientinfo

Blærepolypper

Bugvævsbrok

Cystometri

Flex-cystoskopi

Forhudsforsnævring

Lyskebrok

Miktiografi

Prostatabiopsi

Vandbrok

Vandladningsbesvær

Billeddiagnostik

PrivatHospitalet Danmark tilbyder behandling indenfor 27 lægefaglige specialer

Kontakt os

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 39 64 19 49.
Mandag-Torsdag 08:00-17:00, Fredag 08:30-15:00

Priser på urologi

Specialister i urologi