Vandbrok og sædbrok

PrivatHospitalet Danmark tilbyder undersøgelse, behandling og evt. operation for vandbrok og sædbrok

Hvad er vand- eller sædbrok?

Vandbrok som også kaldes også for hydrocele er en væskesamling ved testiklen eller sædlederen. Årsagen er ofte ukendt, men vandbrok ses undertiden som følge af en infektion eller svulst. Vandbrok kan forekomme i alle aldre, men der er forskel på vandbrok hos drenge og mænd. Hos voksne drejer det sig om en væskesamling mellem testiklen og den inderste hinde. Nogle gange opstår vandbrok som følge af en betændelse, men i langt de fleste tilfælde kan man ikke sige, hvorfor det opstår. Vandbrok i sig selv er ufarligt, men de kan blive ret store.

Sædbrok
, også kaldet spematocele , er væskefyldte blærer (cyster) i de kanaler, der forbinder testiklen og bitestiklen. Indholdet af cysterne er sædvæske og sædceller. Ofte vil der være flere små cyster, der tilsammen kan blive ganske store, fordi deres væskeindhold efterhånden forøges. Men trods dette er tilstanden ufarlig, idet cyster i bitestiklerne altid er godartede.

 På PrivatHospitalet Danmark behandler vi vandbrok

Særlige kendetegn

Det hyppigste symptom er en forstørret eller hævet pung, men der kan også være tale om tryksymptom eller smerter.

Behandling for vandbrok og sædbrok

Man kan behandle vandbrok og sædbrok ved at tømme det og indsprøjte et stof, der skal få den inderste hinde til at klæbe sig til testiklen, så der ikke kan samle sig væske igen.
Behandlingen virker langtfra altid, og i så fald må man operere.

Operation:
Operationen foregår på pungen, hvor man fjerner det meste af den inderste hinde. Operationen varer ca. en time og foretages i lokalbedøvelse eller i fuld narkose. Dette er aftalt på forhånd. Operationen foretages gennem et lille snit i pungen, hvor man går ind og fjerner væsken, væskeblæren og det meste af den inderste hinde i pungen.

Læs mere i vores pjece om operation for vandbrok

Konsultationer

Det kan være nødvendigt med flere konsultationer hos speciallægen, førend der kan stilles en diagnose. Når diagnosen er stillet, gennemgås behandlingsmulighederne med jer og speciallægen i fællesskab.

PrivatHospitalet Danmark tilbyder behandling indenfor 27 lægefaglige specialer

Kontakt os

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 39 64 19 49.
Mandag-Torsdag 08:00-17:00, Fredag 08:30-15:00